At vide hvordan man bedst passer sine potteplanter kan være svært, og mange mennesker finder det svært at holde deres planter i live. Derfor har vi lavet en kort guide til, hvordan du passer dine planter.
Læs om plantearten
Hvis du kender plantens latinske navn, kan du finde mange informationssider på internettet, som beskriver, hvad man skal være særligt opmærksom på, og hvordan planten skal passes.
Vanding
Det er vigtigt at vide, hvor meget vand din plante har brug for. Der er meget forskel f.eks. fra kaktuser til okideer.
Lys
Ligesom med vanding, har nogle planter brug for mere lys end andre for at overleve. Hvis du gerne vil passe godt på dine planter, er det vigtigt du sørger for, at de får den rigtige mængde lys.
Effektivt dræn
Sørg for at din potteplante har et dræn i bunden og evt. fjern overskydene vand, så plantens rodnet ikke drukner.